Energimærket har siden 1998 været en del af boligers information når man skal købe og sælge sin bolig. Et energimærke viser boligens energiforbrug og kan betegnes som en dekleration for boligen, som man kan kigge på, hvis man ønsker at vide hvad bygningens kvalitet er i forhold til energiforbrug.

Hvad er et energimærke?

Alle boliger over 60 kvadratmeter som skal, sælges eller lejes ud skal haver et energimærke. Det er et krav at alle bygninger energimærkes når de enten skal sælges eller udlejes.

Energimærket måles på en skala fra A til G. Hvis en bolig har energimærket A, så har det den bedste score og hvis energimærket er G, så har bygningen den ringeste energimærkning.

Denne ordning blev skabt helt tilbage i 1998, hvor der efterfølgende er blevet tilføjet en række nye bygningsklasser.

Dette betyder at der i 2010 kom energimærkningen A2010, i 2015 kom A2015 og i 2020 kom A2020. Der er selvfølgelig sket rigtig meget med bygningerne siden 1998 og det betyder også at husene forventes at have bedre energimærker jo nyere de er.

Når du kigger på bygningers energimærke, så er det vigtigt at nævne at energimærket er lavet på baggrund af beregninger og ikke nødvendigvis det faktiske forbrug i bygningen. Dette er vigtigt at huske når man skal købe hus.

energimærkningen bliver beregnet af en energikonsulent som gennemgår bygningen og dens energiforhold. Noget af det en energikonsulent kigger på er kvaliteten af isoleringen i bygningen, hvilke vinduer og døre der er brugt, varmeinstallationer osv. På baggrund af dette, bliver energiforbruget beregnet.

Hvilke boliger skal have energimærkning?

For at sikre at boligen lever op til energikrav i i bygningsreglementet, skal boliger på mere end 60 m2 energimærkes ved salg. Dette er gældende for:

  • Parcelhuse
  • Bygninger med ejerlejligheder
  • Bygninger med andelsboliger
  • Bygninger med lejeboliger

For ejerlejligheder er det typisk ejerforeningen, som tager sig af energimærkningen. Det laves nemlig for hele bygningen og ikke kun for den enkelte lejlighed.

Et energimærke er gældende i 10 år.

Sådan forbedrer du energimærkningen af din bolig

Skal du sælge dit hus kan du med fordel justere nogle ting i din bolig, for at forbedre energimærkningen på dit hus. Dermed gør det din bolig mere attraktivt og forbedre prisen på den.

For at forbedre energimærkningen kan du eksempelvis gøre følgende:

  • Hulmursisolering – Hvis dine hulmure ikke er isolerede kan varmen sive ud
  • Udskift vinduer og yderdøre – Gamle vinduer og yderdøre kan være utætte og skabe stort varmetab
  • Efterisolering af loftet – Varmen stiger til vejrs, så det kan være dyrt hvis loftet ikke er isoleret
  • Få nye varmekilder – Har du et gammelt oliefyr eller elradiatorer som varmekilde kan de med fordel skiftes ud med en varmepumpe

Hvad skal jeg tænke på når jeg skal købe bolig?

Som boligkøber er det en god ide at kigge på energimærket, når du skal købe bolig. Det siger nemlig noget om, hvor stort et energiforbrug der er i boligen, og derudover vil du også få et overblik over hvilke eventuelle forbedringer der kan blive lavet for at få forbedret energiforbruget i bygningen.

Hvis du får køberrådgivning ved huskøb, kan energimærkning være en af de ting som boligadvokaten kan rådgive dig om. Det kan generelt være en god ide at få køberrådgivning når man skal købe en bolig, fordi man er helt tryg på, at man ikke bliver snydt.

Generelt er energimærket noget som er ret overskueligt at gå til, og der er et godt overblik over hvilken energimærke ens kommende hjem har, samt hvilke forbedringer der kan laves for at forbedre energimærket.

Husk dog på, at det faktiske energiforbrug af en bolig selvfølgelig afhænger af de mennesker der bor i boligen, deres daglige vaner og hvilke elektroniske apparater man har.