Driller radiatoren, er toilettet gået i stykker eller drømmer du om at renovere køkkenet? De fleste får brug for en VVS’er på et tidspunkt, og så er det godt at være på forkant med nogle få væsentlige pointer herunder. 

Det er pengene værd

Det er en udbredt kendsgerning, at VVS-arbejde ofte kan være en dyr fornøjelse. Dette kan desværre ikke benægtes, men derimod kan man fortrøste sig med, at de fleste, hvis ikke alle, får behov for en VVS’er før eller siden, og pengene er utvivlsomt givet godt ud.

De fleste af os danskere har ikke selv den nødvendige viden til at fikse akut opståede problemer i hjemmet eller udføre større projekter. Man kan forsøge sig med gentagne og utilfredsstillende lappeløsninger, men i sidste ende kan det altså bedst betale sig at hyre professionel hjælp, så man med ro i maven ved, at arbejdet er ordentligt udført.

Vælg den rette VVS’er

Det er vigtigt først at undersøge, om firmaet er autoriseret og virker valid. På VVS-oversigt.dk finder du en oversigt over samtlige faglærte blikkenslagere i hele Danmark. Du vælger blot din by, og vupti så har du telefonnummeret til et godkendt VVS-firma i dit område.

Et andet godt råd til at finde den rette VVS’er er at spørge efter anbefalinger i dit netværk. Hvis dine bekendte har været tilfredse med det udførte arbejde, er det sandsynligt, at du også vil være det. Herudover er det vigtigt at sørge for god kommunikation og tæt samarbejde med VVS’eren, så der ikke opstår misforståelser og uenigheder omkring prisen eller de udførte opgaver.

Indhent 3 tilbud

Hernæst anbefales det, at man indhenter tilbud fra mindst 3 forskellige VVS-firmaer. Dette gælder især, hvis det drejer sig om en større opgave. Det kan f.eks. være, du ønsker en renovering af badeværelsesgulvet, og det vil derfor være helt ideelt at indhente tilbud på den specifikke opgave fra flere forskellige steder.

Igen er det dog vigtigt, at du kun vælger autoriserede VVS’ere og indtænker kvaliteten i prisen. Hvis du blot vælger den absolut billigste lige nu og her, kan det nemt ende med at blive den dyreste på lang sigt, hvis arbejdet ikke udføres ordentligt og gentagne gange må laves om. En anden grund til at priserne kan variere er, at VVS’ere ofte specialiserer sig indenfor visse opgaver, og derfor vil kunne tilbyde en konkurrencedygtig pris på den specifikke opgave.