Vil du gerne spare penge på varmeregningen? Ja, hvem vil ikke det? Det kan du ved at få efterisoleret loftet i dit hus. I hvert fald hvis dit hus er mere en 15-20 år gammelt. For dengang var det ualmindeligt at lægge mere end 100 mm isolering på loftet, hvor det i dag er et energikrav at lægge mindst 300 mm. Men hvad koster det så at få isoleret loftet? Det kan du læse mere om her.

Hvis du isolerer dit loft selv – og du har forstand på det – vil du selvfølgelig kunne spare penge, frem for hvis du får en professionel fagmand til at gøre det. Men der er også en del faldgruber ved at gøre det selv. Det kan du læse meget mere om på altombyg.dk.

Hvilke fordele er der ved at få efterisoleret loftet?

Der er flere fordele ved at få isoleret loftet. Ud over du sparer penge på varmeregningen, kan du også opnå et forbedret indeklima. Og når du sænker energiforbruget, sænker du også CO2-udledningen, hvilket er godt for miljøet.

Så udgiften ved at efterisolere tjener sig hjem både økonomisk, helbredsmæssigt og klimamæssigt.

Hvad koster det at isolere på loftet?

Hvis du skal have en fagmand på, skal du forvente, at de vil koste omkring 100.000 kr. at få isoleret på loftet. Det kommer naturligvis an på størrelsen af loftet, med hvad du vil have isoleret – isoleringsmåtter/-ruller eller isoleringsgranulat – m.m.

Udlægning af isoleringsmåtter/-ruller koster fra 225 kr. til 750 kr. pr m2.

Indblæsning af isoleringsgranulat koster fra 175 kr. til 500 kr. pr. m2.

I begge tilfælde vil der være et tillæg på fra 250 kr. til 500 kr. pr. m2 til gangbro, så isoleringen ikke bliver trådt i stykker.

Så meget kan du spare på varmeregningen

Der er selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind, når besparelsen på varmeregningen skal beregnes. Som f.eks. hvor dårlig isoleringen er, før efterisoleringen bliver udført, hvilken varmekilde du har, hvor meget mere isolering du får lagt ind osv.

Men det anslås, at de fleste gennemsnitligt vil kunne spare 10 % eller mere på varmeregningen ved en efterisolering af loftet.

Og så kan en efterisolering jo hurtigt tjene sig hjem. Og de andre fordele får du jo med det samme.

Læs mere om loftisolering her.