Lyd kan være helende, når det er i form at musik eller sød latter – men støj giver stress! Sørg for et godt lydklima i din hverdag, og tag ansvar for dit eget helbred, dér hvor du kan gøre en forskel for støjen i indeklimaet. 

Tag hånd om de ting, du kan, når det gælder om at reducere støj i din hverdag. Sørg for god lydisolering i din bolig med akustikplader i loftet, og opsæt evt. støjreducerende ruder i vinduerne. Det handler om dit helbred i længden, når du bevidst eller ubevidst oplever stress på grund af støj.

Når roen sænker sig

Hjemme er stedet, hvor du slapper af og finder ro – eller gør du? Med støj i og omkring boligen kan du opleve at føle stress uden en tydelig årsag. Årsagen kan være støj eller lydgener, der påvirker os mennesker mere, end de fleste tror.

Et hjem med god lydisolering fremmer den vigtige restitution, som både krop og sind har brug for i en travl hverdag med masser af lyde. Heldigvis er der nogle tiltag, du kan overveje til din bolig, hvis du oplever meget støj i hverdagen.

Hvad kan du selv gøre for at lyddæmpe?

Et af de tiltag, som du selv kan gøre for at mindske støjniveauet inde i boligen, er at opsætte et akustikloft.

De lydabsorberende akustikplader modvirker ekko og genklang i boliger med mange hårde overflader. Det er tendensen i moderne byggeri og indretning at vælge rengøringsvenlige, hårde overflader, men det kan give et alvorligt problem i akustikken.

Få evt. besøg af en fagmand og få tips til, hvor du selv kan sætte ind for at dæmpe støj.

Udvendig støj kan komme fra omkringliggende veje og bygninger. Du kan overveje at vælge lydisolerende ruder for at udelukke udefrakommende støj mere effektivt eller sætte lydværn op i haven ud mod svær trafik. Vær dog opmærksom på, at det hverken er særlig godt for temperaturen eller indeklimaet at holde vinduer og døre lukkede hele tiden.

Gå ikke på kompromis med indeklimaet!

Hverken hjemme eller på din arbejdsplads bør du gå på kompromis med indeklimaet. Uanset om du bemærker støj i det daglige, har flere undersøgelser påvist et øget stressniveau hos mennesker, der lever med vedvarende støjgener. Gør noget selv, dér hvor du kan, og sørg for at gøre din arbejdsgiver eller andre ansvarlige opmærksomme på problemet, dér hvor du ikke selv kan gøre noget. Lad ikke støj påvirke dit helbred og velbefindende i det daglige!