Der findes meget få husstande i Danmark, som ikke oplever voldsomme stigninger på varmeregningen i disse tider. Det bliver til mange tusinde kroner ekstra på den årlige varmeregning, og det er virkeligt noget, som kan mærkes i et helt normalt familiebudget.

Derfor giver det god mening at skære så meget ned for varmeforbruget som muligt. Det gør du bedst ved at skrue ned for varmen, men det er desværre ikke en mulighed i mange nuværende boliger.

Det kan du til gengæld ændre på, hvis du vælger at bygge et nyt hus fremfor at købe et ældre hus med en ringe isolering og en ringe tæthed. Nyere huse er generelt bedre isoleret, men du kan skrue endnu mere op for isoleringen og endnu mere ned for din varmeregning ved at bygge et lavenergihus.

Hvad er et lavenergihus?

Et lavenergihus er kort sagt et hus, som er designet til at bruge så lidt energi som muligt. Denne bestræbelse hviler på tre principper:

  • Boligen skal være bygget med så god isolering som muligt, så der ikke skal bruges så meget energi på at varme boligen op og holde den varm
  • Boligen skal ikke bruge mere energi end 27 kWh på et år
  • Boligen skal være bygget så tæt som muligt, som varmen udnyttes optimalt i stedet for at sive ud

Der stilles således store krav til et lavenergihus nybyg, og derfor er disse huse også dyrere at opføre end traditionelle huse. Alligevel giver det god økonomiske mening af opføre et lavenergihus, da den ekstra omkostning forbundet med opførslen kan hentes ind igen på den lange bane.

Hvad betyder det helt konkret?

Takket være den ekstra isolering og den ekstra tæthed kan du skrue nogle grader ned for eksempelvis varmepumpen i boligen og stadig holde en behagelig temperatur året rundt. Det anslås, at en gennemsnitlig husstand i Danmark kan spare op til 10 % på den årlige varmeregning ved at skrue bare én grad ned for varmen, hvorfor du potentielt kan komme til at spare mange tusinde kroner om året i energi ved at bygge et lavenergihus i stedet for at traditionelt hus.

Dertil giver et lavenergihus også god mening ud fra et miljømæssigt perspektiv. Når du skruer ned for din boligs energiforbrug, skruer du også ned for boligens Co2-aftryk, og du bidrager derfor til den grønne omstilling, når du bygger et lavenergihus i stedet for et traditionelt hus eller efterisolerer et ældre hus.