Der er ikke blot en økonomisk besparelse at hente ved at installere en luft til luft varmepumpe som energikilde til hjemmet.

Der er øvrige store fordele ved en luft til luft varmepumpe, som har betydning på både kort og lang sigt.

1.  Det miljørigtige valg

Sammenholdt med øvrige energikilder kan en luft til luft varmepumpe være bidragende til at nedsætte CO2-udslip.

Særligt i overgangs-årstider (forår og efterår) kan denne energikilde være en supplerende løsning i forhold til at mindske forbruget af de primære energikilder i husstanden.

De nyeste energieffektive modeller, der er tilgængelige på det danske marked, tager særligt højde for lyden. Disse er lydsvage, men opretholder en effektiv udnyttelse af luften og energiproduktionen.

2.  Det energieffektive valg ift. andre energikilder

En luft til luft varmepumpe bidrager med billig energi og kan opvarme en husstand på mere end 100 m2.

Den daglige drift er energivenlig – og dette har en økonomisk betydning. Ved lavere og mere korrekt energiforbrug- og udnyttelse, er der penge at spare.
Ved køb af luft til luft varmepumpe kan Bygning-reglementets A-mærkeordning være en god hjælp. Er varmepumpet mærket med dette ”A”-energimærke, er dette et udtryk for, at enheden lever op til EU’s effektivitetskrav i forhold til varmepumper.

Gennem de seneste år er varmepumper blevet så energieffektive, at de kan fås helt op til A+++-mærkning!

Selvom årstiderne (hvor det kan være ekstra koldt om vinteren eller særlig varmt i sommerperioden) kan svinge ind på varmepumpers kapacitet, er luft til luft varmepumper stadig en billigere og mere effektiv løsning.

De mest effektive luft til luft varmepumper yder omkring 5 kWh varme pr. tilført kWh strøm. Sammenlignes samme situation med f.eks. elvarme, vil dette kun føre til 1 til 1 kWh varme.
Sat op i procent er denne type varmepumpe altså ca. 500 % mere effektiv.

3.  Den fleksible og praktiske løsning

En luft til luft varmepumpe kan opsættes flere steder i hjemmet og kan derfor placeres, hvor behovet for varme er størst. Det eneste der skal tages højde for, er varmepumpens udendørs-del, som tit og ofte ikke fylder meget.

Mange luft til luft varmepumper er stilrent designet og vil matche ethvert hjem.
Varmepumpen er adskilt i 2 dele – hhv. en udendørs-del og en indendørs-del. Begge dele matcher hinanden og vil falde naturligt ind i omgivelserne.

Luft til luft varmepumper er særligt brugt i sommerhuse. Men egner sig i nogle tilfælde ligeså godt til at blive anvendt til helårshuse som supplement til energikilder som olie, gas eller el.

4.  Få det optimale indeklima – hele året rundt

Der findes flere modeller af luft til luft varmepumpe, som er særligt udviklet til det nordiske klima. Disse kommer med specifikke funktioner, der alle er med at skabe det mest optimale luftklima i hjemmet.

De praktiske funktioner tager højde for både afkøling samt opvarmning. Og flere modeller er udstyret med en særlig funktion til rensning af luften i hjemmet.

Med andre ord kan husstanden blive miljørigtigt varmet op om vinteren og samtidig blive korrekt og klimavenligt kølet ned om sommeren.